Første indlæg!

Hejsa, og velkommen til min blog.

Jeg er en ung pige med atypisk autisme, og det kommer min blog til at handle om. 

Selvfølgelig vil jeg også skrive om mine oplevelser, hvad jeg laver og sådan noget.

Men før jeg begynder med at blogge, vil jeg fortælle om atypisk autisme, og hvad det egentlig går ud på, og hvornår jeg fik diagnosen - og jeg undskylder dette lange og kedsommelige indlæg!

Idag er jeg 16 år og går på specialskolen Firkløverskolen i Randers. Som yngre gik jeg i en anden afdeling, nemlig Firkløverskolens afdeling i en lille by, der hedder Mørke - den ligger på Djursland. Da jeg kom i 7. klasse flyttede jeg til afdelingen i Randers, hvilket kun har gjort gode ting for mig. Der er nemlig stor forskel på de 3 afdelinger - jep, I læser rigtigt, der er 3 afdelinger, men jeg har "kun" gået på 2 af dem. Randers er afdelingen for unge med autisme og ADHD, mens de to andre - Mørke og Jebjerg både er for børn og unge.

Nå, men jeg ville fortælle om, hvordan det startede.

Da jeg var meget lille, jeg må have været 5-6 år, det var i hvert fald der, jeg startede i skole - der var jeg anderledes end de andre børn. Faktisk har jeg altid været anderledes. Jeg har altid haft lettere til at græde end de andre børn, og jeg havde en langt bedre hukommelse end de andre børn - dog var jeg utroligt klodset og jeg havde vildt dårlig balance, og jeg slog mig altid, hvilket måske ikke er så almindeligt. Jeg var også tilbageholdende og turde ikke prøve nye ting, men foretrak at gøre de samme ting igen og igen, især hvad angik læring. Jeg brød mig ikke om nye måder at lære tingene på, og sådan har jeg det også idag. Jeg har aldrig i mit liv været god til at lære ved hjælp af bevægelse og praktiske måder, jeg har derimod altid været god til at huske hvad f.eks. en lærer siger til mig, eller hvad jeg læser i en bog.

Jeg tror ærligt talt, at mine forældre var meget bekymrede for mig der, også selvom jeg ikke helt forstod hvorfor. Jeg kom i hvert fald til at tale med en psykolog - der var jeg omkring 7 år, og så blev jeg udredt. Jeg husker, at jeg troede jeg skulle flytte skole, fordi børnepsykiatrisk hospital lå et helt andet sted, end hvor jeg plejede at gå i skole. Der fik jeg diagnosen atypisk autisme. De var i tvivl om jeg havde apsergers syndrom eller atypisk autisme, men da jeg somme tider kunne få "tics" hvor jeg gjorde en bestemt bevægelse med fingrene, mente de, at jeg havde atypisk autisme, men jeg tænkte som en asperger.

Så kom jeg på en specialskole, hvor jeg har gået siden da. Det var en stor omvæltning, da jeg var vant til en skole med 700 elever. På min nye skole var der kun 50 elever, men utroligt meget personale. 

Men hvad er atypisk autisme?

Jeg vil prøve at fortælle kort, da jeg allerede har skrevet meget.

Atypisk autisme er en form for autisme, hvor man ikke opfylder alle tre "krav" for enten at have infantil autisme eller aspergers syndrom. Man skal opfylde tre krav, der såhvidt jeg husker er noget hen af: at være dårlig socialt, stereotyp opførsel (dvs gentagelser, tics og sådan noget) og svært ved at lære bestemte ting (typisk sprog). Jeg opfylder to af kravene, jeg har det meget svært socialt og jeg har stereotyp opførsel, men jeg er gennemsnitlig til at lære. 

Men med en del af atypisk autisme er også, at det ene - eller begge krav er "værre", altså man har det sværere ved nogen ting, hvor det i mit tilfælde er det sociale, jeg har svært ved.

Mange tror nok at man som autist enten er vildt klog eller vildt dum, men sådan er det ikke nødvendigvis, da alle mennesker - diagnose eller ej - er forskellige.

Nu vil jeg ikke kede jer mere, jeg vil hurtigst muligt begynde at skrive mere om, hvordan det er at leve med atypisk autisme! Mine indlæg vil IKKE blive ligeså lange som det her, bare rolig.