Bange

Nu vil jeg fortælle om det problem, der plager mig mest.

Jeg er altid bange for at være syg. Ingen undtagelser, og jeg har haft det et par år efterhånden. Faktisk har jeg altid overreageret med hensyn til skader og sygdomme, men det er som om, at det er blevet værre som jeg er blevet ældre. Især sidste år, hvor jeg for alvor blev bange for sygdomme, har det virkelig ødelagt min hverdag. Det er svært at leve livet, når man er bange for at dø hele tiden - og ja, det er sådan nogle ting jeg er bange for.

Jeg snakker med psykolog om det, og hun mener at jeg selv "skaber" symptomerne, altså jeg er langt fra syg, men jeg min hjerne påvirker mig til at tro at jeg er syg. Det er især farlige sygdomme som kræft jeg er bange for, og jeg f.eks. har ondt i maven, kan jeg tro at jeg har kræft, og så bliver smerten ved, fordi jeg er bange. Det er noget underligt noget.

Jeg vil have et langt og et lykkeligt liv. Jeg tænker tit, at det er fordi jeg endelig har fået selvtilliden i orden, jeg bliver så bekymret med hensyn til sygdom. Da jeg var yngre, havde jeg virkelig dårlig selvtillid, og jeg tænkte ikke over at være syg, for jeg følte mig på en eller anden måde fortjent til det, hvis det nu skulle ske - men idag har jeg god selvtillid, jeg har et godt liv og jeg tror på, at folk kan lide mig, så selvfølgelig skal jeg blive bange for at blive syg. Det er som om, at jeg skal have noget jeg kan bekymre mig over.

Jeg har snakket med psykolog om sygdomstanker nogle gange sidste år, og jeg skal snart til det igen, hvilket jeg ser frem til. Jeg håber, at jeg en dag kan blive overbevist om, at jeg ikke er syg. Faktisk i dette øjeblik, mens jeg skriver dette, er jeg bange for, at jeg er syg. Jeg kan heller ikke overbevise mig selv om, at det rent faktisk er tanker. Jeg skriver at det er tanker, fordi min psykolog siger jeg fortælle det til mig selv - men skal jeg være helt ærlig, er det svært for mig at tro på. Jeg har prøvet at være til lægen med ting jeg har været bange for, men så finder jeg et nyt sted jeg kan være syg, og sådan bliver det ved. Jeg bliver meget bange for at tænke på fremtiden, da jeg helt seriøst tvivler på, at jeg lever om 5 år - det er noget dumt noget at tænke, når man kun er 16 år gammel.