Eller ja, sådan noget den stil. Jeg kunne ikke finde en passende overskrift, og det giver faktisk ikke specielt god mening i forhold til det, jeg skal skrive lige nu. Jeg skal nemlig skrive om en af mine største svagheder som autist og sikkert også bare som person i det hele taget.
Jeg har altid haft det sådan, at alt skal være perfekt. Alt skal gøres perfekt, alt skal være perfekt, alt skal blive perfekt, og hvis det ikke er perfekt, er det fordi jeg er dum, uintelligent eller fordi jeg sjusker. Sådan har jeg altid haft det. Hver eneste ting jeg gjorde - specielt da jeg var yngre, blev tjekket igennem, og der blev holdt styr på mine ting på en helt bestemt måde, så jeg sikrede mig, at jeg gjorde tingene helt perfekt.
Det er svært at forklare om det er noget der plager mig eller ej, for på en måde synes jeg det er ekstremt irriterende, at jeg ikke bare kan slappe af, men på en anden måde synes jeg også at det har hjulpet mig. Et eksempel jeg husker meget tydeligt, var da jeg var 9-10 og startede med at chatte på online hjemmesider. Jeg googlede hvordan man stavede ord og om det jeg skrev var grammatisk rigtigt. Selvfølgelig kunne jeg ikke altid gennemskue det, men en chatbesked som egentlig skulle have taget virkelig kort tid at skrive, kunne nemt tage temmelig lang tid ... fordi jeg skulle google det meste af det.
Jeg har altid været vildt bange for at lave fejl, og det er jeg stadig. Faktisk har jeg svært ved at udgive det her indlæg, fordi der helt sikkert er grammatiske fejl i. Det nager mig ikke, når andre laver fejl. Det er ligemeget hvad vi snakker om. Bare jeg ikke selv laver dem! Det er især i skolerelaterede ting, jeg ikke bryder mig om at lave fejl - hvilket jo er rigtig åndsvagt, da det er der man er for at lære. Jeg kan også godt se det nu, men når jeg i morgen tager i skole, bliver jeg helt sikkert bange igen. En grund kan være, at jeg sikkert er bange for, hvad folk synes om mig. Synes de nu jeg er dum? mærkelig? et stort fjols? en idiot? Det her indlæg blev lidt langt, men jeg havde lige brug for at fortælle noget om det.
English summary
This post is about one of my biggest weaknesses as a person with autism. I have always had the urge to be perfect. That sounds pretty normal - who would not want to be perfect? The difference is probably that my "urge" sometimes gets out of control. It has always been a big problem for me. Actually I don't feel very good about publishing this post because I am afraid there are grammar errors in it. I am and have always been afraid that people will judge me and think I am stupid or some kind of idiot because of my grammar, my appearance, my way of talkning... yeah just because of all the things that might not be perfect!
Perfection has always been a weakness to me. When I started chatting on online websites I constantly googled words and grammar rules to make my messages look perfect. I did not really understand much of what I read, but I tried anyways. When I started in school I had imaginary systems and patterns. They were a kind of "guide" to be perfect. I had to dress like the other students, my food should not smell in a weird way, when I was drawing I liked to use a ruler to make right lines. Since then I have spent a lot of time to learn how to be more relaxed in those kinds of situations. I have learned that it is impossible to be perfect and anyone makes mistakes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar