onsdag den 11. november 2015

At ligne en person med autisme

Jeg har ofte været ude for, at når jeg fortæller folk, at jeg har autisme, kigger de undrende på mig og siger - "jamen du ligner jo ikke en autist". Jeg forstår til dels ikke, hvorfor de skriver sådan, for det er vel meget sjældent, man direkte kan se på folk, om de har autisme. Nu har jeg gået på specialskole og går i specialklasse nu, og jeg føler godt, at jeg kan finde nogle fysiske kendetegn hos autister, som jeg sikkert også selv har til en vis grad.

Men hvordan ligner man så en autist? Jeg tror ikke, at der findes en decideret måde at ligne en autist på. Alle dem jeg har kendt, så jo meget forskellige ud. Nogle få havde da fællesstræk, også fysisk, men det er jo ikke nødvendigvis negativt. Jeg har f.eks. lagt mærke til, at mange autister bruger briller - det er ikke en udtalelse jeg kommer med, for at dømme. Jeg er selv autist, og bruger sjovt nok briller. På Firkløverskolen hvor jeg gik, brugte rigtig mange af eleverne også briller. Igen, jeg siger ikke, at alle autister bruger briller, det er bare et træk jeg har lagt mærke til.

Men for at komme tilbage til det der med at ligne en autist eller ej, så tænker jeg lidt .. hvordan mener de, at man ligner en autist? Med den undren de har i ansigtet når de spørger, kunne man godt få den dårlige tanke, at de måske tror, at autister ser underlige ud i forhold til andre. For det indtryk har jeg ikke selv - men det skal jeg jo ikke kunne sige, da jeg selv har autisme.

Men der kan vel være mange grunde til, at de tænker sådan. Måske har de selv kendt nogen med autisme, og de kan huske, hvordan de så ud og hvordan de opførte sig. Alle autister er jo forskellige, så at sige, at man decideret kan ligne en autist - det virker ret underligt for mig. Men på den anden side - jeg kan ikke rigtigt bebrejde dem at have fordomme om autisme, når det bliver stillet op i medierne på den måde, som det gør. Det er altid ekstremt kloge mennesker, de viser eksempler fra, når de fortæller om autisme - eller også er det folk der slet ikke kan noget selv. Måske er det endda voldelige personer de viser. Og ja, de ekstremt kloge, dem der ikke kan noget selv og de voldelige .. det er da en virkelighed, og sådan er der måske autister der er, men bestemt ikke alle! 


søndag den 1. november 2015

Planlægning for planlægnings skyld

De fleste autister kan godt lide at have en klar plan. Nogen har måske planer og instrukser for, hvordan de skal gøre i forskellige situationer. Men på det punkt kan jeg i den grad mærke, at jeg er atypisk autist og ikke typisk.

Jeg kan generelt godt lide at have en overordnet plan hvis noget stort skal ske, men ellers tager jeg det mere som det kommer. På min gamle skole, Firkløverskolen brugte de meget piktogrammer, hvilket jeg egentlig syntes var mere til forvirring end til gavn. 

Jeg bliver forvirret, når der skal planlægges. Jeg kan ikke finde ud af det - et fremragende eksempel var dengang jeg skrev projektopgave i 9. og 10. Hver dag, da dagen var overstået skulle jeg skrive, hvad jeg skulle lave næste gang. Altså som en slags logbog. Jeg blev ved med at tænke "hvorfor i al verden skal jeg dog det? Jeg finder nok ud af i morgen, hvad jeg skal lave" - og det værste var, at hvis jeg ikke skrev logbog, ville det trække ned i karakter. 

Jeg har som regel altid styr på, hvad jeg skal lave i mine opgaver alligevel. Måske bliver det lavet i sidste øjeblik, men det bliver præcist og jeg får det gjort. Hvorfor skal jeg så lave en detaljeret plan, som jeg hverken kan overskue at lave eller at følge? Nogle gange får det mig lidt til at tænke, om det ikke bare var "planlægning for planlægningens skyld" - altså, jeg kunne have skrevet projektopgave i de lange, 20 minutter jeg brugte for at stirre ud i luften fordi min hjerne ikke kunne rumme at lave en plan.

Selvfølgelig kan jeg godt lide orden og struktur. Det holder jeg da meget af - men alt med måde, tænker jeg. Jeg kender mange folk der også laver pakkelister, når de tager på ferie. Jeg får hovedpine ved tanken! Det ville jeg aldrig kunne holde til. Jeg kan altid huske inde i mit hoved, hvad jeg skal have med, og det er faktisk sjældent, jeg glemmer noget. 

Det er fair nok, at mange mennesker godt kan lide planlægning, og jeg kan også i et vis omfang. Bare jeg slipper for at stå for den, og bare planlægningen ikke er for omfattende! Jeg har faktisk aldrig mødt andre autister, der har det på samme måde - måske gør jeg en dag?