søndag den 19. april 2015

Det går mig bare så meget på

Jeg er ked af, at det egentlig er ret ofte, jeg bliver hjemme fra skole. Det er noget nyt, jeg er begyndt på. Jeg får skyldsfølelse ud over det sædvanelige. Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg bliver hjemme. Jeg er bare så forvirret og bange om morgenen, når jeg vågner. 

Hvorfor bliver jeg egentlig hjemme? Jeg ved det ikke og engang selv. Det er som om, at jeg bare er så forvirret, at jeg ikke kan klare noget. Jeg har en dårlig periode. Det er umodent og slet ikke uddannelsesparat. Jeg skal snart på gymnasiet, men jeg har en kæmpe frygt for, at min skole sladrer til dem, så gymnasiet skifter mening med hensyn til optagelse.

I modsætning til andre, tror jeg desværre ikke altid på det gode i folk. De fleste jeg kender, tror på det bedste indtil andet er bevist. Jeg er desværre en af de pessimistiske personer, der tror på det dårligste indtil andet er bevist. Ikke kun med personer, men med alt andet. Jeg får angst tanker, hvor jeg bliver ekstremt bange for, om jeg nu har en alvorlig sygdom. Det er for eksempel det, der gør at jeg bliver hjemme i dag. Det er en dårlig og uhensigtsmæssig grund, og det ved jeg skam godt.

Når I læser dette, tænker I garanteret - hvordan i al verden vil hun dog klare sig på gymnasiet, når hun bliver hjemme nu? Svaret er ganske enkelt - jeg er nødt til at komme på gymnasiet. Det er en forpligtelse for at blive der. På Firkløverskolen kan jeg ikke blive smidt ud, og derfor har jeg måske større mulighed for at blive hjemme.

Jeg kommer i skole i morgen. Der vil jeg gøre alt hvad jeg overhovedet kan, for at hænge i til, når jeg skal til prøve. Jeg er så forvirret og ked af det over det her.

I am not going to write this in English as I am very confused right now. I hope it is okay.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar