mandag den 1. august 2016

Så skete det endelig

Så skete det endelig - jeg skal flytte hjemmefra. Nu vil jeg nødigt lyde som en, der hader at bo hjemme. Jeg er taknemmelig over at have så gode forældre som jeg har, og jeg ved at jeg altid er velkommen hos dem selvom jeg skal flytte hjemmefra. De er også velkomne hos mig når jeg flytter hjemmefra. Jeg fik nyheden i dag ved 17 tiden, da jeg kom hjem fra en cafetur. Jeg vil ikke skrive min fremtidige adresse (eller min nuværende for den sags skyld), men jeg vil sige at jeg glæder mig rigtig meget. Og det er i Randers, tæt på min mor, tæt på byen, tæt på skolen. Det er faktisk bare perfekt.

Men den tidligere lejer af lejligheden havde svinet en del. Heldigvis ville udlejeren gerne gøre rent og ordne det, der skal ordnes. Situationen er stadig ret uvirkelig for mig. Jeg glæder mig til at få den alenetid, som jeg nogle gange kan være så afhængig af - og selvom folk måske kan være skeptiske til, om jeg kan holde styr på det hele, er jeg sikker på at det nok skal lykkes mig. Jeg får også en støtteperson til at sikre sig, at det hele går som det skal. 

Lejligheden er en almindelig lejlighed som ikke er bofællesskab eller opgangsfællesskab eller noget i den stil, men jeg får en støtteperson til at hjælpe mig. Området jeg skal bo i er fredeligt med flest pensionister, men også unge mennesker. Jeg er glad for, at der bor så mange ældre, for det betyder lidt at det er et fredfyldt område, hvilket jeg synes er rigtig godt. 

Der sker så meget i mit liv i øjeblikket. For det første skal jeg flytte hjemmefra den 1. oktober. For det andet skal jeg ud at rejse alene i morgen for første gang, hvor turen går til Finland. Det bliver en rigtig lærerig og spændende tur, tror jeg. I hvert fald glæder mig meget! Jeg vil ikke skrive så meget mere til mit indlæg, men jeg kan næsten ikke for armene ned over, at jeg snart skal flytte hjemmefra og at jeg skal ud at rejse i morgen.

Jeg er stolt af mig selv over den udvikling. Der sker meget for tiden, og jeg opnår mange ting, selvom jeg er autist. Det er jeg fantastisk stolt af. Jeg ved at det i nogle tilfælde vil være svært for mig at kapere alle de ting. Men jeg ved også, at jeg kan klare det. For jeg tror på det, og jeg normalt en kæmpe pessimist. Jeg forstår mine egne evner. Jeg overvurderer ikke mig selv.

2 kommentarer:

  1. Er du droppet ud af gym.? :S

    SvarSlet
  2. Nope! Jeg går stadig på Paderup gymnasium.
    Beklager det sene svar.

    SvarSlet