Det gode og det dårlige ved autisme

Folk spørger mig tit, hvad jeg synes er godt og dårligt ved min autismediagnose. Der er gode ting og der er dårlige ting, og jeg vil skrive lidt om det. Selvfølgelig skriver jeg ikke alle tingene, men dem jeg skriver, er måske de vigtigste ting. Jeg skal nok skrive hver ting kort.

Her vil jeg skrive nogle punkter ved min autisme, der er gode/dårlige eller midt i mellem.

God til at fordybe mig

Jeg er god til at fordybe i de ting, jeg interesserer mig for. Specielt mine såkaldte særinteresser, som jeg bruger meget tid på. Min evne til at fordybe mig kan bruges til mange ting. Jeg er meget god til projektopgaver, og jeg klarer skolearbejde godt og hurtigt. Andre kan måske se den slags ting som nørdede, men jeg finder det meget nyttigt.

Meget perfektionistisk

Jeg vidste ikke om jeg skulle skrive perfektionist under godt eller dårligt, for det er vel begge dele. Jeg har før skrevet et indlæg om, hvordan alt skulle være perfekt, hvordan resultater altid skulle være perfekte og hvordan én enkelt fejl virkelig kunne ødelægge min dag. Min trods disse ulemper, synes jeg det er godt at være perfektionist. Det betyder nemlig, at man gør sig mere umage, og man for det meste også får et bedre resultat.

Objektiv tankegang

Endnu en ting, jeg ikke lige vidste, hvor jeg skulle skrive. At have en objektiv tankegang kan både være godt og dårligt. At se alt i sort/hvid-enten/eller-billeder og ikke være i stand til at indgå kompromisser er måske ikke godt, men min objektive og autistiske tankegang gør mig god til at træffe store beslutninger. Den gør mig stædig, selvom andre måske vil se mig som egoistisk. 

Virkelig stor pessimist

Nu er vi kommet til det knapt så gode. Det er ingen overdrivelse, at jeg er pessimist. Den mindste fejl kan få mig til at tro det værste. Hvis noget er usædvanligt, eller der er ændret noget, jeg ikke har været forberedt på, tror jeg automatisk, at det ikke kan gå godt. Ja, for det meste tænker jeg faktisk, at det slet ikke kan lade sig gøre!

Barnlig og opgivende opførsel når tingene går galt

Jeg er desværre en af dem, der godt kan græde, kaste med ting eller ubevidst provokere andre, hvis jeg bliver sur eller ked af det. Jeg er på ingen måder voldelig, og jeg provokerer ikke fremmede. Det er min familie, det går ud over. Jeg gentager igen, jeg er ikke voldelig (det er noget, mange tror om mig, fordi jeg er autist), men min opførsel bliver måske barnlig eller opgivende, hvis der er noget, jeg bliver ked af eller ikke forstår. Jeg kan let provokere familiemedlemmer, uden jeg egentlig ved, at det jeg siger er provokerende. Jeg forstår først, at jeg har sagt noget provokerende efter jeg har sagt det. 

Manglende forståelse for andre mennesker

Det er måske bagsiden af objektiv tankegang. Jeg er ikke ond, jeg er ikke egoistisk, jeg er ikke led. Det er ikke mine intentioner, men jeg kan let komme til at sige ting, jeg ikke forstår omfanget eller meningen af, før jeg har sagt det. Jeg har også svært ved at forstå, hvornår folk tager imod en undskyldning. Jeg kan sige undskyld 10 gange i træk, men stadig føle, at jeg ikke har sagt undskyld nok. Det er svært at sætte mig ind i andre menneskers tanker, og jeg føler altid, at jeg ender som "rosinbollen blandt chokoladebollerne", altså den anderledes, og temmelig irriterende person, der egentlig bare er til irritation for andre. Selvom jeg ved, at det ikke altid er tilfældet.

Jeg prøvede kort at beskrive gode/dårlige ting ved autisme. Det er et lidt hurtigt skrevet indlæg, men håber at det er godt nok. Jeg var i humør til at skrive et indlæg, men jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, så jeg valgte bare at lave noget hurtigt.

I'm not going to write this post in English right now. If you want me to write an English resume of the post, please send me a PM on Facebook. I am a bit and confused as I just returned home from a holiday trip a few days ago.